Kirkebånd mellem Tune og Snoldelev klippes over

Hvis Tune Kirke og Snoldelev Kirke skilles, er det samtidig afslutningen på 450 års lokal kirkehistorie. Der holdes møde i Menighedscentret torsdag den 23. januar klokken 19, om sagen

Reelt er det biskoppen i Roskilde, der i sidste ende afgør, om Tune Kirke og Snoldelev Kirke skal adskilles efter flere hundrede års samhørighed siden kort efter Reformationen i 1536. Men han ventes at vende tomlet opad.

Men et enstemmigt menighedsråd i Tune Kirke og et flertal ved Snoldelev Kirke går ind for adskillelsen, der dels skyldes, at de to kirker hører til to forskellige provstier med deraf forskellige tjenesteveje, og dels ligger i hver sin kommune med dertil hørende forskellig kirkeskat – Snoldelev 0,84 procent og Tune 0,73 procent.

Tune afholder cirka 80 procent af de fælles udgifter til eksempelvis kirkesangere, og Snoldelev 20 procent.

Flere mulige scenarier

På et møde i Tune Menighedscenter torsdag den 23. januar vil menighedsrådet præsentere forskellige scenarier for fremtiden, og der vil være en debat om beslutningerne.

Formanden for menighedsrådet i Tune, Mogens Slot Nielsen, slår over for TunePosten fast, at de mulige scenarier dels er, at alt bliver som nu, at de to sogne bliver sammen med Tune Kirke som hovedsogn, at de rykker tættere sammen og laver en overbygning med begge menighedsråd og træffer alle beslutninger i fællesskab, eller en egentlig adskillelse:

– I Tune har vi besluttet, at det for os vil være bedst med en reel adskillelse mellem de to sogne. Det vil åbne helt nye muligheder for kirkearbejdet, og Tune er så stort et sogn, at vi sagtens kan klare os selv. Selvstændighed for Tune Kirke betyder, at vi kan deltage aktivt i mange flere lokale arrangementer, siger Mogens Slot Nielsen.

Mange følelser er involveret

Han erkender, at slår fast, at der med en sådan adskillelse også er mange følelser involveret, og at det historiske perspektiv også har været bragt på banen, men samtidig peger han på, at planerne om en adskillelse har været på dagsordenen i flere år, og at der ikke er tale om en forhastet beslutning:

– Vi skal ikke gøre det, fordi vi kan. Men fordi vi skal, og det skal vi. Vi får mere tid til det kirkelige arbejde i samarbejde med det lokale liv. Det gælder både foreningerne, skolen og institutionerne. Samtidig kan vi skabe en bedre sammenhæng i gudstjenesterne, og præsterne får tid og mulighed for at snakke med kirke gængerne efter gudstjenesterne i stedet for, at de skal skynde sig videre til gudstjeneste i den anden kirke.

Mangler tid til sjælesorg

Mogens Slot Nielsen peger blandt andet på, at hver anden søndag foregår gudstjenesterne i dag uden altergang, som ellers er et af kirkens sakramenter og derfor en væsentlig del af kirkens liv:

– Gudstjenesten i Tune begynder hver anden søndag allerede klokken 9.00, og slutter 9.45, fordi præsten skal sammen med organist og sangere hurtigt ud af døren for at nå gudstjenesten 10.30 i Snoldelev. Der er ikke nok plads til den sjælesorg, der er så vigtig for mange mennesker. Bliver vi selvstændige, giver det mere ro, og vi kan, hvis vi vil, eksempelvis flytte gudstjenesten til et senere tidspunkt. I dag er vi meget låste på for mange områder, hvor vi skal tage hensyn til Snoldelev i alle fase. Vi får langt flere frihedsgrader, forklarer menighedsrådsformanden, der opfordrer menigheden til at ”bære over med kirken” det kommende år, når mange nye ting skal falde på plads.

Flere former for aktiviteter

Men man kan til gengæld glæde sig til, at der i fremtiden bliver plads til flere former for gudstjenester og andre former for aktiviteter.

Mogens Slot Nielsen nævner blandt andet, at ”Gud det er tirsdag” er blevet en stor succes, hvor børnefamilierne møder op til en andagt, leg og spisning:

– Der er somme tider omkring 50 deltagere, og babysalmesang har også været en stor succes. Konfirmandholdene er også store, og der har allerede i januar været barnedåb 4-5 gange. Der er også fællessang, hvor der både synges salmer og andre sange. Vi vil bygge ud og bygge ovenpå, slutter Mogens Nielsen, der blandt andet ser frem til, at kirken på den ene eller anden måde blandt andet også tager aktivt del i byfesten omkring Sankt Hans.