Erhverv

Danmarksmesterens skønhedsklinik

Lykke Johansen åbnede sin nye klinik i Tune med
besøg fra venner, familie og tidligere kolleger.

 

På dagen for Tune By Night slog skønhedsklinikken Boss Lady dørene op i Tune Center. Receptionen var godt besøgt og med masser af held-og-lykke´r til Lykke Johansen, inden dørene også blev slået op for aftenens første kunder og aftaler om behandlinger i den nye klinik.

– Jeg glæder mig meget til at komme rigtigt i gang, sagde hun i talen til den fremmødte skare af familie, venner og tidligere kolleger, som lagde vejen forbi for at sende hende godt på vej som ny butiksejer i Tune.

Tidligere Danmarksmester

Lykke Johansen er både uddannet frisør og indenfor negle. Hun har tidligere arbejdet i København for Dorthe Devantier, som har vundet titlen som Danmarks bedste indenfor negle. Faktisk lykkedes det efterfølgende også Lykke Johansen selv at vinde netop dén titel ved Danmarksmesterskabet.