Kviktest for corona alle dage i Tune
Og så bliver borgermødet den 25, maj om det kommende plejehjem gennemført i kun én omgang – dog med krav om coronapas
Greve Kommune har oprettet tre testcentre med kviktest for ”covid-19”, og det ene ligger i Tune, hvor der kan testes alle dage – også i weekenderne – i tidsrummet 9-19.
Med de stigende politiske krav til coronatest, hvis man skal dyrke idræt, gå i biografen, i teatret, på restaurant eller mange andre ting, er der næppe tvivl om, at der også med den udvidede åbningstid bliver pres på testcentret.
Borgermøde om plejehjem med op til 500 deltagere

Og så betyder ændringerne i genåbningsplanen, at det bliver muligt at samle borgermødet den 25. maj om det nye plejehjem i Tune i et samlet møde.
Mødet kommer til at foregå i tiderummet 19-21. Det var tidligere sat til klokken 17, men forvaltningen ønsker, at flere får mulighed for at møde frem.
Der vil dog være krav om, at deltagerne i mødet kan fremvise gyldigt coronapas.