Tune IF er parat til discgolf
Formanden for Tune IF mødte initiativtageren til discgolfbanen bag Tune Landboskole/Kursuscenter, Claus Steensbech
Luften var tyk af ægte engagement, da formanden for TUNE IF, Pauli Christensen, torsdag mødte Claus Steensbech, der er lærer ved FGU-skolen på blandt andre Tune Landboskole.
De var straks på bølgelængde, og der gik ikke længe, for Pauli Christensen stod ved ”1. hul” på den kommende discgolfbane.
Både 1. hul og 18. hul ligger i haven foran pavillonen på Tune Kursuscenter, og kort efter dukkede en ung mand, en af skolens tidligere elever, op for at spille.

Mange discs til hver sit formål
Og discgolf er ikke bare er spil med en enkelt frisbee. Næh, spillerne bærer rundt på en rygsæk med mindst 25 ”discs”, der alle er specielt designet til formålet – om de skal langt, ”putte” det sidste stykke, eller måske ligefrem drejes rundt om, nogle træer.
Pauli Christensen er ikke i tvivl om, at discgolfbanen bliver et projekt, som ikke bare vil begejstre i Tune, men over hele området:
– Vi skal bare sikre, at det selvfølgelig bliver Tune Discgolfbane og IKKE Greve Discgolfbane. Og så må vi i Tune IF gå i gang med at etablere en afdeling for discgolfere. Det er et meget spændende projekt, som hurtigsat muligt skal ”op at flyve”, siger Pauli Christensen til TunePosten.
Læs MEGET mere om projektet i næste nummer af TunePosten