Antallet af +80 årige i Tune fordobles de næste ti år
06Ifølge den nye befolkningsanalyse for Greve Kommune forventes befolkningstallet i Tune at stige cirka syv procent fra 2021 frem til 2032.
Aldersgruppen 0-2 årige stiger i Tune med 45 børn, 3-5 årige 35 børn og 6-16 årige et plus på 79. Der til kommer en udvikling på cirka 45 6-16 årige i de nye boligområder omkring Tune og Karlslunde, som i dag er ”placeret i det åbne land”.

For unge i aldersgruppen 17-24 årige sker der en stigning i Tune på blot to procent, og for voksne 25-64 årige to til fire procent – plus yderligere knap 200 i Tune og sekundært Karlslunde frem mod 2032, hvis de nye planlagte boligområder i det åbne land inddrages i de to distrikter.
Dobbelt så mange ældre
Til gengæld forventes antallet af borgere i Tune – aldersgruppen 65-79 årige – at falde frem mod 2028 for derefter at stige marginalt.
For de ældste borgere – +80 år – sker der – og det er jo glædeligt – en stærk stigning i Tune på 97 procent, altså næsten en fordobling i denne aldersgruppe.
Antallet af skolebørn i Tune forventes i perioden frem til 2030 at stige med flere end 80. Det bemærkes, at ”dette antal ekstra elever vil samlet set kunne rummes på skolerne med den nuværende kapacitetsudnyttelse.