Tune

Café Conrad satser igen hårdt på take away

Den første coronanedlukning sidste forår viste Café Conrad, at der er store muligheder i  Tune for at supplere den daglige drift af TuneHallens cafeteria – Café Conrad – med take away:

– Vi mødte enorm opbakning fra TuneBorgerne, der støttede op om de lokale virksomheder ved at handle lokalt, og det viste sig ikke mindst i vores take-away, som mange benyttede sig af i en sådan grad, at vi ofte havde udsolgt.

Nu er coronakrisen der igen, og vi håber, at Tune igen får lyst til take-away. Vi bestræber os på at levere samme høje kvalitet, og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes at komme frelst igennem krisen, til vi forhåbentlig engang i løbet af foråret igen kan slå dørene op til TuneHallerne og cafeteriet, siger Michael Conrad til TunePosten.