Tune Center er kommet i julestemning
Efter at Tune Centerforening gennem nogle år har samlet sammen til juleudsmykning med granguirlander, juletræer og masser af lys, har de mange kunder og andre borgere i Tune for alvor fået mulighed for at komme i julestemning, når de bevæger sig rundt i det hyggelige center.

I år var forretningerne lidt tidligere ude med juleudsmykningen, men stemningen var god, selv om det ikke på grund af corona-situationen var muligt at mødes til den efterhånden traditionelle gløg som afrunding på monteringen af udsmykningen.
Nu venter vi så på de to juletræer foran dyrlægen på Torv 2 og det store juletræ fra Lokalrådsforeningen på Torv 1.

Desværre kan julemanden ikke komme på besøg og tænde juletræerne i år, fordi Rudolf med den røde tud frygter for at smitte andre med virus, men der går rygter om, at han en af de sidste dage vil gå en tur i Tune Center og hilse på børnene.
