Tune

Tune grusgrav er ikke taget ud af Råstofplanen

Har embedsmændene taget rø… på politikerne i sag om grusgrav tæt op ad Tune Landsby?

Enten har flere politikere løjet om etablering af grusgrav ved Tune eller også er embedsmændene ved at rø… på politikerne – og ikke mindst TuneBorgerne.

Ifølge Råstofplanen er et område lige uden for Tune udlagt som ”interesseområde”.

– Formålet med udpegning af interesseområder er at sikre at arealer, der indeholder mulige råstoffer af erhvervsmæssig interesse, IKKE BEBYGGES ELLER OVERGÅR TIL ANDEN AREALANVENDELSE, før råstofferne er udnyttet.

Det er altså en reel ekspropriation af området og dets udviklingsmuligheder, men uden at betale for det.

170 fodboldbaner

Arealet ved Tune er på 111 hektar – næsten 1,2 millioner kvadratmeter svarende til cirka 170 fodboldbaner eller 1.700 parcelhusgrunde.

TunePosten har forelagt sagen for Jacob Jensen, der som både regionsrådsmedlem og folketingsmedlem for Venstre tidligere over for TunePosten har slået fast, at ”planerne om en grusgrav så tæt ved Tune er ikke holdbare:^

– Derfor er jeg meget tilfreds med, at det er lykkedes at få taget Tune ud af Råstofplanen, siger Jacob Jensen.

Jacob Jensen

Der skal IKKE graves ved Tune

Han er overrasket over, at en grusgrav fortsat optræder så tæt ved landsbyen og siger nu til TunePosten, at han har stillet nogle spørgsmål til administrationen i Region Sjælland, fordi

Tune-området er efter politisk pres fra blandt andre Venstre netop blevet taget ud af Råstofplanen:

– Vi ønsker IKKE, at der skal graves i det pågældende område. Det har jeg gjort meget klart over for administrationen i Sorø og har samtidig udbedt mig forklaring på, hvorfor området fortsat figurerer som ”interesseområde”. I givet fald skal det naturligvis fjernes, så det ikke skaber unødige bekymringer for beboerne, faldende huspriser med mere, siger Jacob Jensen.