Forskel på børnepasning forarger
Et flertal i byrådet kæmper mod øremærkning af penge til minimumsnormeringer. Private institutioner – som Lundegårdens Frie Børnehave i Tune – må nemlig ikke få del i penge til flere pædagogtimer.
Greve Kommune får hele 4,6 millioner kroner af regeringen. Pengene skal gå til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Minimumsnormeringer var et valgløfte. Og nu er der så penge på vej, så der er flere voksne per barn i de danske daginstitutioner fra morgen til aften.
Men de private daginstitutioner får ikke del i pengene. Regeringen har nemlig øremærket dem til de kommunalt ejede institutioner.
Det falder ikke i god jord hos medlem af formand for Skole- og børneudvalget i Greve Kommune, Venstremanden Claus Jensen:
– Glæden over de 4,6 millioner kroner fortager sig, når man læser regeringens krav til at bruge pengene. Man vil nemlig forskelsbehandle vores institutioner. De private bliver holdt udenfor, og dem har vi tre af i Greve Kommune. De er populære og bidrager på lige fod som alle andre institutioner, siger han.
Tre institutioner må ikke få penge
Greve Privatskoles Børnehave, Nældebjerg Børnegård og Lundegårdens Frie Børnehave i Tune er selvejende eller private institutioner. Derfor falder de ikke ind under puljen for minimumsnormeringer.
Kigger man på penge per barn, de ville få, hvis de var kommunalt ejede, svarer det til, at Lundegården går glip af 65.305 kroner. Greve Privatskole får ikke 70.636 kroner. Nældebjerg Børnegård kan skyde en hvid pil efter 149.269 kroner.
– Det synes jeg, er dybt uretfærdigt, siger Claus Jensen.
Pengene falder på et tørt sted
Claus Jensen glæder sig dog over de ekstra penge:
– Det er jo en skøn sag for mig som familiefar og som formand for Skole- og Børneudvalget, at Greve nu får lidt over 4.6 millioner direkte til bedre normering. Det sker i en tid, hvor Greve også skal aflevere 50 millioner kroner i forbindelse med regeringens nye udligningsreform, siger han.
Men han undrer sig over, at pengene øremærkes:
– Hvorfor er det, at regeringen og deres flertal vil gøre forskel på Danmarks børn? Hvorfor må Sophia få bedre normering, mens Arthur på den anden side af vejen ikke må, fordi hans institution har en anden struktur? Vi lever i et af verdens mest lige samfund. Så hvorfor gør man nu forskel på børn i år 2020, spørger han.
Umuligt at hjælpe ikke-kommunale daginstitutioner
Et flertal i byrådet i Greve Kommune har forsøgt at finde de tilsammen 285.000 kroner, som de tre indstitutioner går glip af, et andet sted i kommunekassen for på den måde at kompensere dem, så de kan have samme normering som de kommunale institutioner. Men det må man ikke.
– Som kommune må man ikke differencerne mellem institutionerne. Vi ville gerne holde hånden under vores private institutioner. Men vi må desværre ikke selv kompensere, fortæller Claus Jensen.
Sender klage til Christiansborg
Byrådet sender nu en officiel protest afsted til det flertal i Folketinget, som besluttede at sætte penge af til minimumsnormeringer. Håber er, at reglerne kan laves om, så private og selvejende institutioner også må få del i pengene:
– Vi tror på, at det er vigtigt, at vi har forskellige pasningstilbud med forskellige profiler. Og derfor skal vi ikke forskelsbehandle daginstitutionerne. Vi kan så håbe at de laver reglerne om inden næste års fordeling, så alle børn kan få glæde af bedre normering, siger Claus Jensen.
Flere penge afsat til børn
I perioden fra 2013 til 2018 har Greve Kommune i forvejen tilført 1.752 kroner om året per børnehavebarn og 3.504 kroner om året per vuggestuebørn. Der er også fundet penge til ydertimer i institutionerne.
I år har et bredt flertal tilmed tilført 1,5 millioner ekstra til daginstitutionsområdet.
I dag er der derfor en normering i Greve Kommune på 3,2 barn per voksen i vuggestuen og 6,4 i børnehaven
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den gennemsnitlige normering på landsplan 3,3 i vuggestuer og 6,7 i børnehaver. (Nyeste tal fra 2018)
I de kommende år modtager kommunerne et stigende beløb fra staten til normeringer, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod 2025, hvor der skal være én voksen per tre børn i vuggestuer og én voksen per seks børn i børnehaver.
Tre institutionstyper
Der findes tre institutionstyper, når det kommer til at passe børn.
Den Kommunale, som er styret af kommunen, der står for ledelse, pladsanvisning og ansvaret for bygningerne.
Den selvejende ejes af dens bestyrelse, der som regel er forældrevalgte repræsentanter. Pladsanvisning og vedligeholdelse af bygninger styres af kommunen.
Den private ligner de selvejende med en forældrevalgt bestyrelse. Den private har dog sin egen pladsanvisning og får et fast tilskud til vedligeholdelse. Men ingen hjælp til større skader på bygninger. Til gengæld har den private større frihed til at sætte for eksempel den pædagogiske retning.
Alle institutionstyper har dog det til fælles, at de skal have en driftsoverenskomst. Den private institution skal godkendes af kommunen for at må drive institution.