Tune

Ny friskole i Tjæreby – også for Tunebørn

Indtil videre har det tilsyneladende været svært at stable en friskole på benene i Tune. Men i Vor Frue har en gruppe forældre besluttet sig for at gøre visionen til virkelighed.

Navnet er Vor Frue Friskole, men den er åben for alle, der kan gå ind for skolens principper. Vor Frue Friskole ligger i Tjæreby, altså på ”den rigtige side” af Roskilde-Køgevej og dermed i TunePostens udgivelsesområde.

TunePosten talte med nogle forældre fra Tune, der allerede nu har valgt at deres barn skal i Vor Frue Friskole, og de har først og fremmest valgt skolen, fordi de ikke mente, at Tune Skole havde nok at tilbyde deres barn.

TunePosten bringer i næste nummer et større portræt af den nye skole, der indtil videre kun har 16 elever, men man håber, at mange flere Tuneforældre vil melde sig de kommende uger til den for Tunes børn ”den nærmeste friskole”.

Læs mere på https://vorfruefriskole.dk/