De gode græder – de onde ler

– ”Hvor ingen hegner, kun torne gro”. Den gamle sang – ”I gamle dage der var engang”! er uhyggeligt aktuel i Greve Landsby. Sagen om Brugsgrunden afgøres på et byrådsmøde mandag aften, og meget tyder på, at byrådsmedlemmerne lader sig skræmme af entreprenørs trusler om millionerstatning

I forbindelse med, at Byrådet mandag aften på et digitalt byrådsmøde skal behandle sagen om Brugsgrunden i Greve Landsby, har Ole Nielsen og Lars Lundstrøm, sidstnævnte bliver nabo til det nye byggeri og får voldsomme indbliksgener, skrevet et ”åbent brev” til de 21 byrådsmedlemmer.

De peger blandt andet på, at det pågældende rækkehusbyggeri er et ”skrækscenarie” for landsbyen, fordi det vil virke både voldsomt og dominerende og ”for altid vil ødelægge landsbyens historiske og karakteristiske miljø”.

Lokalplan til for entreprenørens skyld – borgerne er ligemeget

De konstaterer videre, at lokalplanen ”udelukkende er til for entreprenøren og bestemt ikke for hverken helhedsindtrykket i landsbyen eller naboerne”.

Og de erkender da også, at der var lettelse i landsbyen, da Plan- og Udviklingsudvalget besluttede at stoppe byggeriet ved at nedlægge et såkaldt ”§14-forbud” sidste efterår.

– Entreprenøren klagede via sin advokat, der ved at henvise til en absolut ikke sammenlignelig sag om et parkeringshus mener, at kommunen ikke lovligt kan nedlægge et §14 forbud. Derefter går der vist kludder i det for forvaltningen. Det kan da forhåbentlig ikke overraske, at entreprenøren ikke var tilfreds med §14-forbuddet? Men man skulle tro det, for forvaltningen lægger sig uden videre fladt ned, skriver de to beboere fra landsbyen.

Politikerne hev i nødbremsen

De peger på, at først anbefaler forvaltningen i slutningen af november 2019, at politikerne ”hiver i nødbremsen” ved at nedlægge et §14-forbud. Et par måneder senere vender forvaltningen på en tallerken og påstår nu, at ”det kan man ikke alligevel”?

Forvaltningen henvender sig til advokatfirmaet ”Horten” med ønsket om, at Horten ”forholder sig til notatets anbefaling om ikke at vedtage et sådant forbud, fordi det vurderes, at der vil være en ‘betydelig’ risiko for en senere underkendelse, hvis beslutningen gøres til genstand for en prøvelse hos Planklagenævnet eller domstolene”.

Ikke overraskende bakker Horten forvaltningen op, men i landsbyen spørger man sig selv, hvordan resultatet havde været, hvis forvaltningen i stedet havde bedt Horten undersøge, om det er muligt at nedlægge §14 forbuddet.

Forvaltning på tynd is

– Forvaltningen har kun bedt om at få rådgivning til at hæve §14-forbuddet! Ingen rådgivning til at fastholde §14-forbuddet! Dét kan man simpelt hen ikke som forvaltning, for hvor er borgernes retsstilling henne, og hvilke interesser er det, forvaltningen varetager? I øvrigt skriver Horten, at der ikke findes sammenlignelige sager! Hvis der fandtes noget brugbart, ville Horten med garanti nævne det og vise forvaltningen, hvilke sager der kunne underbygge deres beslutning! Forvaltningen må siges at være på meget tynd is i denne sag, mener de to brevskrivere.

Fejl og forsømmelser

De mener, at der er ”begået så mange fejl og forsømmelser” gennem hele sagsforløbet, at flere af de pågældende fejli sig selv burde være nok til at stoppe byggeriet:

– Lokalplanområdet/grundens størrelse

– Byggeprocenten

– Indbliksgener

– Manglende partshøring

– Ombudsmanden

– Lokalplanområdet/grundens størrelse

Grunden vokser 61 kvadratmeter mere end i Tingbogen

De henviser til, at grundens størrelse i det planlagte byggeri vokset med 61 kvadratmeter mere end Tingbogen anfører, og at det dermed lykkes for entreprenøren at kunne opføre det nævnte byggeri inden for den tilladte byggeprocent.

Selvom entreprenøren allerede i 2018 blev oplyst om, at grundens tinglyste størrelse er på 1.030 kvadratmeter, fortsætter han gennem hele sagsforløbet med at operere med 1.091 kvadratmeter:

– Hvorfor er forvaltningen ikke gået aktivt ind og har bedt entreprenøren om at holde sit byggeprojekt inde på egen matrikel? De seks procent ekstra gør, at han lige nøjagtigt kan få

plads til det 4. rækkehus, da grundplanet i de skitserede boliger er på knap 60 kvadratmeter.

Byggeprocenten er al for høj. I landsbyens oprindelige lokalplan er den på 25 procent, men her ønskes de bygget 436 kvadratmeter på en grund, der kun er 1.030 kvadratmeter, svarende til 42,33 procent, påpeges der i brevet.

Det understreges i øvrigt, at de fire tilhørende skure også skal medregnes i byggeprocenten, som derfor bliver 43,50 procent.

Blankocheck for højde?

I øvrigt er Økonomiudvalget ved at udskrive en blankocheck i forhold til byggehøjden på projektet, hvoraf byggehøjden i referatet fra et møde den 11. maj 2020 under afsnittet om projektbeskrivelse omtales ”cirka 7,5 meter”:

– Intet byggeri kan vel godkendes med et cirka-mål, konstaterer Ole Nielsen og Lars Lundstrøm.

Er det et ”cirkamål”, frygter landsbyfolkene, at bygherre kan gøre, hvad det passer ham, for er 8- eller 9 meter ikke ”cirka 7,5 meter”?

Værn om de gamle landsbymiljøer

Og henvendelsen slutter:

– Entreprenøren er selvforskyldt i at have bragt sig i denne situation. Han har strammet skruen alt for meget. Forvaltningen har ladet sig trække rundt i manegen og forsøger desperat at klare frisag. Værn om de gamle, særegne landsbymiljøer. Kom tilbage på samarbejdssporet med borgerne og stop projektet…