I Tune er Store Bededag også Store Hvededag
Centerbageren er klar med tusinder af hveder. Den lokale bager i Tune oplever år efter år et kæmpesalg af deres egne hvedeknopper, der bare skal hjem i ovnen og varmes
”Folk i lange rader med smil og falbelader
gaar aftentur paa Volden Store Bededags kvæld.
Brave mænd og koner og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden Store Bededags kvæld”.
En sang som de fleste – i hvert fald lidt ældre – Tuneborgere kender, men hvad er egentlig historien bag sangen og traditionen med at spise bagerens dejlige hvedeknopper Store Bededag?
Og i Tune spises der mange hveder. Faktisk flere tusinde, og Helle Bjertrup fra Centerbageren fortæller til TunePosten, at det er klogt at bestille hveder nogle dage før, hvis man vil være sikker på at få dem til Store Bededags aften.
Kongelig befaling
Store Bededag blev indført ved kongelig befaling 27. marts 1686 under navnet ”ekstraordinær, almindelig bededag”, og den ligger altid fjerde fredag efter påske.
Dagen var én af de tre ”faste- og bededage”, som blev indført af Roskildebiskoppen Hans Bagger, og den skulle erstatte de tre bededage, som fandtes på det tidspunkt. Inden Reformationen i 1536 var der en række bededage, som lå i en eller anden forbindelse, når man fandt, at de var en årsag til at holde dem.,
Boder, kældre og kroer skulle lukke
Store Bededag begyndte faktisk allerede om aftenen ”dagen før dagen”, når der skulle ringes med kirkens største klokke som tegn til, at “boder, kældre og kroer” som solgte drikkevarer, skulle lukke for, at alle næste den næste dag kunne komme ædru i kirke.
Borgerne skulle så faste, indtil tre alle gudstjenester var overstået, og de måtte hverken arbejde, lege eller rejse – med mindre man da var ansat i postvæsnet.
Forbuddet mod at arbejde gjaldt også bagerne, men de bagte så i stedet hvedeknopper dagen før.
Så kunne kunderne købe dem og selv skære dem over og varme dem næste dag. Men de smagte så godt, at kunderne ikke bare købte til næste dag. De spiste dem allerede om aftenen.
Tur på Volden
Og boede man i København eller eksempelvis Fredericia, ”gik man tur på Volden”, især hvis man tilhørte det bedre borgerskab.
Da Københavns voldanlæg i midten af forrige århundrede blev skåret mere eller mindre til, og byen voksede sig støre på den anden side af voldene, var der kun Kastellet og dels Christianshavns Vold at promenere på.
Helligdagsreformen 1770:
Helligdage, som blev afskaffet:
- juledag
- påskedag
- pinsedag
HelligTrekongersdag
Mariæ Renselsesdag (Kyndelmisse)
Sankt Hansdag
Mariæ Besøgelsesdag
Mikkelsdag.
Helligdage, som blev flyttet:
Mariæ Bebudelsesdag til 5. søndag i fasten
Taksigelsesdag for afslutningen på Københavns Brand i 1728 til første søndag efter 23. oktober.