60 år er ingen hindring for at spille fodbold
I 3. halvleg løser de lige verdenssituationen, og den 3. halvleg er næsten lige så sjov som selve træningen
En gruppe bedagede herrer mødes hver mandag i udendørssæsonen på kunstgræsbanen ved TuneHallen for at spiller fodbold, og der er omklædning fra klokken 18.30.
I vintersæsonen spiller der indendørs klokken 15 i Tune Hallen.
Flemming Sander, der er blandt deltagerne, opfordrer alle i målgruppen til at komme og være med:
– Kom op og leg med, hvis du er over 60 år. Du kan sagtens følge med. Under 60 år er selvfølgelig også velkomne, hvis de har lyst, og jeg behøver vel ikke at fortælle, at ”3. halvleg”, hvor vi lige løser verdenssituationen, er næsten lige så sjov som selve træningen, siger Flemming Sander til TunePosten.
Ikke konkurrence – men ingen vil tabe
Når vintersæsonen afsluttes, fejres det, at bentøjet snart skal på ”græs”, og der er er altid en god gang mad efter træningen, der betales af ”ølkassen”. Om sommeren er der plads til hyggelige grillaftener, og det sociale indhold er selvfølgelig i højsædet.
– Det er meget en gang ”social fodbold”, hvor der ikke officielt er konkurrence om tingene –
men vi vil selvfølgelig ikke tabe, slutter Flemmning Sander.
Alle kan deltage, da det er motionsfodbold – nærmest gå fodbold indimellem.
Ring eventuelt til Flemming Sander – 29939316, hvis du er interesseret og gerne vil vide noget mere.