Tune

Pensionistfest med “alt som det plejer” – og en ny Tunesang

Det er ikke til at få at vide, hvem der står bag den nye Tunesang, der blev præsenteret ved årets Lions Pensionistfest, men det er lykkedes TunePosten at tale med hende i telefonen, og vi har fået tilladelse til at rykke sagngen, både her på hjemmesiden og i næste nummer af TunePosten

Pensionisterne kunne onsdag endnu en gang feste i Tune Skoles gymnastiksal, hvor stemningen var høj, og både våde varer, smørebrødet, kaffen, småkagerne og slikket gled ned.

Og så blev det hele krydsret med, at Steen “Knast” Bøge Larsen spillede til sang og dans og ikke mindst sørgede for, at der blev sagt “SKÅL” på de rigtige tidspunkter.

Alt var ved det gamle med sange, gaver fra SuperBrugsen og Torben Weiss lidt vovede vittigheder – Og dog!

Der  var nemlig en nyskabelse – da festen blev indledt med en ny Tunesang, som er skrevet af en anonym Tuneborger.

TunePosten kan fortælle, at sangen IKKE er omfattet af nogen form for copyrigtht. Den kan kopieres og anvendes helt efter Tuneborgernes egen lyst og behov. Det samme gælder de i øvrigt de tilhørende billeder fra TunePosten.

Käthe fra Tune Pensionistforening fik en buket blomster som tak for det store arbejde, foreningen laver til gavn for Tunes pensionister.