Mekanikeren og det sociale ansvar

21. februar 2020 Anders Holt

Johnny Petersen giver de store drenge hjælp til at få skruet en god hverdag sammen. Over 100 unge har gennem årene fået et lille pusterum fra folkeskolen og lov til selv at skrue på tingene hos Tune Auto. Her er der plads til nogle af dem, som folkeskolen ikke altid forstår.

Folkeskolen er ikke for alle. Eller også er det ikke alle, der passer ind i folkeskolen. Nogle bliver skoletrætte, har svært ved det faglige eller kæmper med noget socialt. Og så er der dem, der bare har svært ved at sidde stille.

Uanset kan mange nyde godt af at komme ud og bruge hovedet på en anden måde – og få lov at bruge hænderne, siger Johnny Petersen, der ejer Tune Auto:

– Det kan være fedt at komme ud og prøve noget andet, når man har det lidt svært i skolen. Jeg oplevede selv at være lidt flad i skolen og have svært ved at komme til alle timerne. Så jeg åbner døren, fordi jeg godt kan lide det. Og fordi jeg kender det, siger han.

Mistede jobbet og fandt de unge

For efterhånden en del år tilbage mistede Johnny Petersen sit mekanikerjob, da hans arbejdsplads dengang drejede nøglen om.

Han sagde så ja til et job på en døgninstitution for unge og var der i to år, indtil han fik mulighed for at overtage hans gamle lærerplads, Tune Auto, fra hans gamle mester. Det var i 2003.

Men han opgav ikke arbejdet med de unge. I de første år som selvstændig samarbejdede han med døgninstitutionen om at hive nogle af de unge ud på værkstedet. Senere blev det til et kommunalt samarbejde:

– Nogle af dem, der trænger til at komme lidt væk fra skolen, kommer herud nu. Det handler om at så et pusterum i de her unge. Det er ikke alle drenge, der gider at sidde stille. Det kan være rart at komme ud til et sted, hvor tingene faktisk er meget anderledes, siger Johnny Petersen.

Èn dag om ugen er Marcus (t.h.) hos Johnny Petersen, som ejer og driver Tune Auto. De andre dage går han i 9. klasse på en folkeskole.

Et frikvarter – med arbejde i

Omkring 100 unge – langt de fleste af dem drenge – har siden 2003 været hos Tune Auto en dag eller to om ugen.

En af dem er Marcus på 15 år, som går i 9. klasse i Taastrup. Han har nu i over et år været en dag om ugen i Johnny Petersen værksted:

– Jeg blev skoletræt. Jeg havde brug for at lave noget andet. Men det er også rart at bevæge sig og ikke bare sidde stille og lave lektier. Man skal også forholde sig til alt for mange ting på samme tid i skolen, forklarer han og tilføjer, at:

– Jeg er altid glad og i godt humør, når jeg er her.

Sådan har han det bestemt ikke altid i skolen, siger han også.

Ikke en fejedreng

Det er ikke for at have en arbejdsdreng at hundse rundt med, at Marcus og de andre drenge får muligheden, siger Johnny Petersen, mens Marcus nikker anerkendende:

– Marcus er jo en del af butikken. Når han møder ind, er han en del af Tune Auto. Men han styrer selv, hvad han vil få ud af det. Men man ringer for eksempel også selv og siger, hvis man er syg en dag. Der er også krav her, siger Johnny Petersen.

Dejligt med ansvar

Men selvom der også er mange krav i skolen, synes Marcus, at det på mange måder er nemmere her:

– Det er fedt. Man føler sig mere moden og man får noget ansvar, siger han.

Og ja, der følger ansvar med, siger Johnny Petersen:

– Det kan jo lige så godt være Marcus, som en kunde får i telefonen eller støder ind i, når de går ind ad døren her, siger han.

Ikke en ven

Marcus ser da også sig selv som en del af forretningen. Og han ser ikke Johnny Petersen som en ven eller pædagog:

– Han er ikke min kammerat. Han er min chef. Men jeg kan snakke med ham om mange flere ting, fordi der er meget mere ro her end i skolen. Jeg siger også mere til ham, end jeg gør til nogen fra min klasse eller til lærerne, fortæller Marcus.

To opgaver i én

Marcus er én af de to drenge, som lige nu er hos Tune Auto. Han er her en dag om ugen. To andre dage er her en anden ung fyr, siger chefen, som altså både har et værksted og giver drengene mulighed for at skrue på deres egen hverdag:

– Jeg laver to ting, jeg rigtigt godt kan lide. Jeg er ikke en form for frelser, der redder nogen. Men jeg kan se noget af mig selv i det og nikke genkendende til det med at være skoletrætte. Så jeg åbner en mulighed for de unge, siger Johnny Petersen.

Passer ikke ind i kasser

I folkeskolen skal man nu vurderes uddannelsesparat allerede fra 8. klasse. Og når man er færdig med 9. klasse skal man leve op til nogle helt bestemte krav både fagligt, socialt og i forhold til modenhed, før folkeskolen vil sige god for, om man er klar til en ungdomsuddannelse.

Men det er ikke alle, der passer ind i de rammer, mener Johnny Petersen:

– Kriterierne for – uanset hvilke job man skal bestride nu – er meget højere skolekompetencer end tidligere. Fordelen er selvfølgelig, at vi hæver niveauet. Men ulempen er, at man kommer til at tabe en masse kapaciteter, som kunne være gudsbenådede arbejdere alle mulige steder. Så der vil altid være nogle, der ikke er plads til i de bestemte kasser. Derfor synes jeg jo, at man kan tingene lidt på en anden måde. Og derfor er det en god idé det her, siger Johnny Petersen om den mulighed, han giver de unge på værkstedet.

Man bliver ikke nødvendigvis mekaniker

Gennem en kontaktperson fik Marcus kontakt med Tune Auto. Men det er ikke en praktikplads. Det er ikke en lærerplads. Det er et frirum. Her kan han glemme skolebøgerne, det overfyldte og larmende klasseværelse og skolens sociale spilleregler et øjeblik. Og samtidigt også være med til at holde kundernes biler kørende med et ærligt stykke arbejde:

– Jeg kom herned og skulle prøve at være her i tre dage. Men jeg kunne rigtigt godt lide det og sagde ja til at være her fast en dag om ugen. Men jeg ved ikke, om jeg vil være mekaniker. Jeg har ingen idé om endnu, hvad jeg vil. Men det er rigtigt fedt at være her, siger han.