Kjørmes Knud kom forbi Tune Kirke

Søndag den 2. februar var Tune Kirke rammen om en smuk tradition, da der blev fejret kyndelmisse.

Fotos: Tune Voksenkor og Ungdomskor – Andrew Daneman

Det mere end 900 år gamle og smukke kirkerum var oplyst af levende lys, der var musik og fortællinger fra kirkens præst, kor og organist, og ikke mindst var der fællessang og salmer.
Bagefter blev der serveret pandekager og varm kakao i våbenhuset.

Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar – 40 dage efter juleaften og er en ”lysmesse”. Mange danskere, i hvert fald dem der har lært at synge de gamle sange i skolen, kender ”Kjørmes Knud” fra Jeppe Aakjærs ”Sneflokke kommer vrimlende” og Steen Steensen Blichers ”Det er så koldt derude”. Og det er netop Kyndelmisse, der stammer fra det latinske ”Missa Candelarum”.

Kyndelmissen kaldes også ”midvinter”, altså at vi er halvt gennem den koldeste periode og nu nærmer os foråret.

Maria Renselsesdag

I kirkelig forstand kaldes kyndelmisse ”Marias renselsesdag”, fordi Jomfru Maria 40 dage efter jul tog Jesu-barnet med i templet, som det står beskrevet i Lukasevangeliet.

Ifølge Moseloven var kvinden uren de første 40 dage efter en fødsel. Jomfru Maria kunne derefter betragtes som ”ren” igen og blev atter accepteret i menigheden.

Kyndelmissefejringer kan spores helt tilbage til før år 400, hvor kristne i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest.

I katolske kirker tændes alle lys, der skal bruges resten af året den 2. februar. Denne tradition går også langt tilbage, og årsagen til traditionen er, at lys blev anset som hellige redskaber med helbredende kræfter.

Ikke officiel højtidsdag

Siden reformen i 1770, da en masse ”bededage” blev slået sammen i Store Bededag, har dagen ikke været en officiel højtidsdag i Danmark, men de seneste år er mange kirker igen begyndt at fejre kyndelmisse. Traditionen er måske på vej tilbage som en lysgudstjeneste, der handler om Jesus som det lys, der sejrer over mørket.

Kyndelmisse havde også praktik betydning for landbefolkningen, hvor vinterens forråd blev gjort op, og man fejrede det med Kjørmes-gilder. Det var oftest sammenskudsgilder, hvor landbefolkningen spiste suppe, flæsk, pølser og – ja lige netop PANDEKAGER