Tune

Juleklip på Tune Skole

Masser af forældre, søskende og bedsteforældre tager med ungerne i skole den sidste fredag i november for at lave juleklip og pynte skolen op.

Det bliver ikke kun til en fin julepyntet skole, men også til en hyggelig dag sammen, hvor der bliver snakket, hygget og spist kage og andet knas. TunePosten bringer her lidt billeder fra den årlige juleklippedag på Tune Skole, hvor hvor både børn og voksne fik “julelys” i øjnene.

Sneen faldt for første gang

Måske var det ikke den fineste sne. Og den blev heller ikke liggende i mere end få sekunder. Men imens der blev lavet masser af julepynt, blev regnen udenfor pludselig til slud og så til en smule snefnug denne fredags formiddagstimer. Og det skabte stor glæde blandt både børn og voksne, så julestemningen rigtigt spredte sig.