Greve Landsby formåede – hvad Tune ikke kunne
I Tune bygges der trods protester fra både Tuneudvalget og Tune Lokalråd i tre etager på betongrunden. I Greve Landsby fik protester fra borgerne politikerne i Plan og Udviklingsudvalget til at omgøre en beslutning om at give tilladelse til rækkehusbyggeri i to etager på Brugsgrunden.
Politikerne i Plan- og Udviklingsudvalget havde ellers fået udarbejdet en ny ”lokal lokalplan”, der i modsætning til den gældende lokalplan for hele landsbyen betød, at entreprenør Poul Jepsen FIK tilladelse til at opføre en rækkehusbebyggelse på den gamle ”Brugsgrund” i Greve Landsby.
Men nu er hele sagen vendt på en tallerken, efter at Plan- og Udviklingsudvalget har besluttet, at den lokalplan, der ellers er vedtaget, alligevel sættes ud af kraft med en ny lokalplan med dertil hørende høringsfase, og der må derefter kun bygges ét parcelhus i én etage på grunden.
Burde være sendt i høring
Formanden for Plan- og Udviklingsudvalget, Marc Genning siger til TunePosten, at han erkender, at den nye lokalplan, der VAR vedtaget af udvalget, burde være sendt i høring, og at den nu er skrottet:
– Jeg vil gerne erkende, at vi også burde have sendt projekt 2 i høring. Vi fik at vide, at man med projekt 2 have lyttet til de indkomne indsigelser, og udvalget opfattede, at vi ”var i mål” til tilfredshed for landsbyen som helhed. Det, må vi så nu konstatere, ikke var tilfældet, og derfor laver vi beslutningen om efter at have set fotodokumentationen af, at der ER indbliksgener for naboerne, siger Marc Genning til TunePosten.
Nye retningslinier skal udarbejdes
Hele sagen får i øvrigt også konsekvenser for behandlingen af den slags sager fremover, idet udvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde nye retningslinier ved ansøgninger om byggetilladelse:
– Vi er nu i dialog i udvalget om sagen, men jeg kunne forestille mig, at ansøgere om byggetilladelser blandt andet skal vedlægge ansøgningen noget fotomateriale, der belyser, hvordan projektet ser ud fra alle vinkler. Vi vil ikke sende forvaltningen ud til hvert eneste byggeprojekt, der ansøges om. Det ville være spild af borgenes skattekroner. På den anden side vil der også være sager, hvor det kan være nødvendigt at sende en medarbejder ud, slutter Marc Genning.
Tune Bodega er et skræmmeeksempel
Det er ingen hemmelighed, at der på Rådhuset har været en vis frygt for at stå tilbage i en situation, der kan sammenlignes med bodegabygningen i Tune, som i årevis har ligget hen som en spøgelsesbygning og forfalder i en sådan grad, at den burde kondemneres.
Derfor har man måske været lidt for tilbøjelige til at imødekomme entreprenør Poul Jepsens ønsker om at bygge rækkehuse i to etager på den gamle Brugsgrund i Greve Landsby, selv om det stred mod lokalplanen.
Det skal i den forbindelse understreges, at det oprindelige projekt, der efter den første høringsfase blev forkastet, bestod af tre rækkehuse i 9½ meters højde.
Hovsa!
Herefter blev der udarbejdet et helt nyt projekt i 7½ meters højde, men til gengæld var der pludselig fire rækkehuse.
Det projekt blev godkendt i udvalget, men ud fra nogle præmisser, der tydeligt viser, at hverken politikere eller embedsmændene i forvaltningen ikke har været ude på stedet, når man kan konkludere, at der ” ikke vil være væsentlige indbliksgener til naboen mod nord – Grevetoften ”3
Administrationen anbefalede på baggrund af høringssvarene til det første forslag, at lokalplanforslaget IKKE skulle sendes i fornyet høring, og sådan blev det – altså indtil mandag aften, hvor det hele blev forkastet.
Ikke sandfærdige oplysninger
Mehmet Zeki Dogru fra Enhedslisten var – desværre EFTER behandlingen af sagen – på besøg hos naboen til byggeriet, Lars Lundstrøm – og han erkender over for TunePosten, at oplysningerne fra forvaltningen om, at der ikke vil være ”væsentlige indbliksgener” fra det nye byggeri, ikke er sandfærdige.
Også Bjarke Abel, der er tidlige formand for Greve Landsbylaug og medlem af Byrådet for Socialdemokratiet skrev til Plan- og Udviklingsudvalget om sagen og sendte fotodokumentation, der tydeligt viste alvorlige indbliksgener for naboen.
Juridisk notat
Forvaltningen forsvarer i et fire sider langt ”juridisk notat” oplysningerne om, at der ikke skulle være ”væsentlige indbliksgener” med, at ”høringssvarene er imødekommet i meget høj grad” ved at øge afstanden til skel, nedsætte etagehøjden til 1½ plan mod nabo og ved at byggehøjden i sidste ende er nedsat til niveau i den eksisterende lokalplan på maksimalt 7,5 meter.
Der peges videre på, at det generelt er sådan, at ”der hvor man bor tæt – hvor man bor side om side med naboer som eksempelvis i et landsbymiljø – må man forvente og tåle indblik fra nabohusene”.
Det noteres også, at lovgivningen stiller krav til mængden af lysindfald i en moderne bolig, og at der derfor skal være en vis del af vinduer i eksempelvis tagetagen:
– Det betyder, at man som udgangspunkt må forvente, at byggerier i byområder giver risiko for indbliksgener for naboerne, lyder konklusionen.