Tre indbrud i Tune
Indbrudstyve har haft travlt i Tune, hvor der ifølge politiets døgnrapport har været tre indbrud.
Fredag den 22-11 i tidsrummet 16.00-20.30 på Lindevej, hvor tyvene i en villa har brudt soveværelsesvindue op. Der er konstateret ”færden i hele huset undtagen bryggers”.
Skabe og skuffer er gennemrodet, og tyvene har forladt stedet via terrassedøren, der stod åben, da ejerne kom hjem.
Husets øvrige vinduer og døre var lukket og låste. Der er endnu ikke noget overblik i forhold til, hvad der er stjålet, dog muligvis en pc og køkkenmaskine.
Også fredag har der været indbrud i Lundegårdshaven, hvor tyven er kommet ind gennem et opbrudt soveværelsesvindue.
Der er tegn på færden i soveværelset, idet der var adskillige sålaftryk på gulvet, og skufferne til kommoderne var trukket ud. Der er stjålet et smykkeskrin, to smykkeæsker og alle forurettedes smykker.
Der var også natten til mandag den 25/11 klokken 01:20 forsøg indbrud i Søndergade. Vinduet til spisestuen var opbrudt, men gerningsmændene kom ikke ind, da beboerne var hjemme og så fjernsyn på 1. sal. Gerningsmændene blev forstyrret og flygtede fra stedet.
HUSK! at holde øje med ubudne gæster på vejen og ikke mindst naboen.