Back to Back kommer til Tune Musikfestival 2020
Tune Musikfestival havde i år med Sko & Torp på programmet taget er step op i valget af kunstnere, og samtidig blev festivalen økonomisk en stor succes Nu kommer Back to Back til Tune.
Meget tyder på, at Niclas Bekker & Co har fundet den rette opskrift på at skabe en succes og en ny tradition i Tune. Med årets musikfestival blev det slået fast, at så længe der er ildsjæle, der er parate til at yde en stor indsats, og så længe der er opbakning fra byen, så er Tune Musikfestival kommet for at blive.

I et takkebrev til sponsorerne oplyser Niclas Bekker blandt andet, at sponsorerne ”gør en kæmpe forskel” for Tune Musikfestival:
– Alle omkring festivalen er frivillige og ulønnede, så det betyder noget for alle, at vi har virksomheder som Jeres, som gør det muligt at gennemføre festivalen, hedder det blandt andet.
Overskud 25.000 kroner
Også er regnskabet gjort op for årets festival, som havde cirka 3.000 besøgende i løbet af dagen:
– Festivalen har i år et overskud omkring 25.000 kroner som vi bruger til at arrangere næste års festival. Derudover sparer vi lidt op, så vi på sigt kommer op på en opsparing, der gør, at vi kan klare os igennem et år med dårligt vejr. Festivalens økonomi baserer sig på to indtægter, sponsorer samt salg af drikkevarer på dagen, oplyser Niclas Bekker, der også løfter sløret for næste års hovednavn, som bliver ”Back to Back”
– Det falder perfekt ind i vores målgruppe, som er en festival for hele familien, slutter Niclas Bekker.

FAKTA
Back to Back, der består af Nis Bøgvad og Morten Remar, lavede deres debutalbum allerede i 1987, hvor sange som ””Jonathan”, ”En Som Dig”og ”Som De Andre Gør”,blev landeplaher og stadig spilles ofte på diverse radiokanaler
Bandet har flere gange modtaget sølv-, guld- og platinplader, og nu kommer de altså til Tune.
