Tune

Så er der igen stegt flæsk og snaps til plejecentrene

Efter en coronapause sidste år tager politikere atter på besøg på kommunens plejecentre Valdemarsdag

I år bliver Valdemarsdag fejret på plejecentrene i Greve Kommune – flaget i toppen af flagstangen og hyggelig frokost sammen med gode gæster fra Byrådet.

Sidste år blev den traditionsrige Valdemarsdag den 15. juni aflyst på plejecentrene på grund af faren ved coronasmitte, men i år bliver der kogt og stegt i alle plejecentrenes køkkener.

Menuen ligger nemlig helt fast. Der skal nye kartofler, steget flæsk og persillesovs på tallerkenerne.

Nyder samværet

Formanden for Social- Sundheds- og Psykiatriudvalget, Liselotte Blixt, glæder sig til at nyde Dannebrog og den danske nationalret sammen pleje12centrenes beboere:

– Jeg elsker vores flag og traditionen med at fejre Valdemarsdag sammen med de ældre borgere på plejecentrene, siger Liselotte Blixt, som også lover at tage snaps med, så alle kan få en dram til frokosten.
Borgmesteren spiser på Langagergård, Nældebjerg Plejecenter og  Strandcentret, mens
Liselotte Blixt klarer Hedebo, Møllehøj og Strandcentret.