Tune

Tunes myndige dirigent blev æresmedlem i Grev Golfklub

Frede Kruse-Christiansen har været den sikre kaptajn på et skib i havsnød, der er kommet frelst gennem flere storme

De fleste i Tune kender ham som barsk og kontant dirigent ved forskellige generalforsamlinger i byens righoldige foreningsliv.

Men han har også en hobby, som måske færre kender til, nemlig som formand for Greve Golfklub, der gennem årene har været gennem adskillige storme og flere konkurser.

Men den seneste version af golfklubben, Greve Golfklub, der ligger tæt op af Tune, kunne sidste år fejre 10-års jubilæum.

Han var med i den nye golfklub fra begyndelsen og blev formand, men måtte efter et par år konstatere, at Greve Golfbane A/S var konkurs og lukkede 29. februar 2012.

Kassen var tom, men Frede Kruse-Christiansen var både fra sin erhvervsmæssige karriere og idrætsmæssige poster vant til at søge løsninger og det lykkede sat finde nogle investorer, der var parate til at gå med i et helt nyt projekt.

Ukuelig fighter

I begrundelsen for at tildele Frede et æresmedlemskab i Greve Golfklub sagde Inge Larsen fra bestyrelsen blandt andet:

– Vi kender dig som en ukuelig fighter…Dit hjerte brænder for foreningsarbejde, du har en næse for hvordan man driver en forening og du har en finger på alt. Men du rummer også meget andet end det organisatoriske talent. Du er loyal og du formår at se tingene fra flere sider. Du er et generøst menneske med et stort hjerte, der ikke blot banker for foreningsarbejdet og Greve Golfklub, lød det blandt andet.

Forræderisk tåre

Og så ikke at forglemme også en hilsen til Fredes trofaste støtte på hjemmefronten, Edith:

– Man siger at ”behind every great man is a great woman” og din trofaste støtte er Edith. I supplerer hinanden godt. Du lægger ikke skjul på at du ikke er en haj til IT, men så klarer Edith det for dig…

Og mon ikke det var en llle forræderisk tåre, der piblede frem i øjenkrogen, da Frede tyreligt røret modtog generalforsamlingens hyldest

TunePosten bringer i næste nummer af ”papiravisen” et større interview med det nye æresmedlem.