Fastelavn – fra kattedrab til børnefest

Fastelavn er nok en af de traditioner, som har ændret sig mest. I gamle dage slog de voksne katte ihjel og drak sig fulde i dagevis. I dag er fastelavn børnenes fest.

I gamle dage, da der stadig var levende katte i tønderne, spiste man en fed mad og andet usundt – hvis man havde råd – og tog gerne for sig af fisk, kød og brændevin i fire dage.

Kattekongen slap endda for at betale skat i et helt år. Så det var populært at slå katten af tønden. Hvis man var voksen.

I dag er det dog hverken katte eller alkohol, der får folk til at smadre tønder. Det er børnenes udklædningsfest. Og der er slik og fastelavnsboller på menuen.

 

Dyremishandling og druk

Før år 1900 var fastelavn som sagt for de voksne, som skejede ud i udklædninger. Hver gård stillede med en rytter, som skulle forsøge at smadre tønden, hvori en dødsdømt kat altså måtte lade livet. Nogle gange bandt man endda to kattes haler sammen og proppede begge dyr i én tønde. Og dø skulle de. Katten var nemlig et symbol på ondskab og heksens følgesvend. Når kattene døde man på den måde fordrive onde ånder, mente man. Man havde et helt andet syn på dyr dengang.

Fastelavnsriset blev for øvrigt i gamle dage brugt til at piske hinanden med for at uddrive det onde og de syndige tanker. Alt sammen ofte blandet godt op med masser af brændevis.

Gårdejeren, som kattekongen repræsenterede, fik ét års skattefrihed som præmie.

 

40 dages faste

Fastelavn holdes syv uger før påskedag. Fasteaften hentyder til den 40 dage lange faste frem til påske. Efter festen skulle man skrue gevaldigt ned for for eksempel kød, fisk og fed mad. Fastelavnsfesten op til selve fasten varede dog fire dage. De talte fastelavnssøndag – med tøndeslagning, fastelavnsmandag, “hvide tirsdag” og “askeonsdag”.

 

Boller op, boller ned

Tøndeslagningen om søndagen, foregik i gamle dage offentligt. Hvor børn i dag går udklædte fra dør til dør og beder om småpenge, slik og andre godter til sig selv, gik voksne i gamle dage udklædte fra dør til dør – eller red fra gård til gård – og samlede mad ind til festen, som blev holdt søndag aften. Til gengæld for bidrag sang man gerne en vise.

Med tiden er festen blevet en hyggedag for børnene. Og selvom en del voksne stadig klæder sig ud og deltager, er kattene heldigvis ikke længere tvunget til at være med.

 

De voksne gik amok

Fastelavn var den katolske kirkes indgang til fasten. Her gav man lov til at folk kunne skeje ud og gøre tossede ting, inden det blev alvor igen. Og det kunne gå voldsomt for sig i en tid, med ellers strenge regler for, hvordan man burde opføre sig.

Efter reformationen af den danske kirke i 1536 blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen fortsatte altså som folkelig skik og blev med tiden børnenes festdag.

 

Slut med katte i tønderne

Katte, onde ånder, brændevin og religion bliver i dag ikke forbundet med fastelavn. Det er mest børnenes fest, hvor de glæder sig til at klæde sig ud. Udover arrangementer i skoler, børnehaver og vuggestuer, tilbyder flere klubber og foreninger ungerne også chancen for at komme til fastelavnsfest med en masse andre glade børn.