Tune

Oplev åndernes verden

Kom til aftenåbent på Mosede Fort den 6. februar med foredrag af clairvoyant Annette Edel.

 

Hvad gør vi, når fortiden prøver at sige os noget? Det viser clairvoyant Annette Edel på Mosede Fort.

Museet står i åndernes tegn, når clairvoyant Annette Edel gæster de historiske rammer i Mosede Fort torsdag den 6. februar.

 

Når fortiden banker på

Nogle gange banker historien på vores dør med vigtig information. Når vintermørket sænker sig over Mosede Fort, åbnes døren til den spirituelle verden. For en kort stund inviterer museet nemlig clairvoyant Annette Edel til at sætte ord på uforklarlige fænomener.

Hun viser, hvordan hun arbejder sammen med den åndelige verden og på den måde skaber kontakt til fortiden.

Hun vil i sit foredrag også fortælle, hvordan det er at være et medium, hvilke beskeder fra fortiden, hun har oplevet, og hvordan man selv kan prøve at få kontakt til ånderne.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage til arrangementet, så både skeptikere og folk med en veludviklet sjette sans er velkomne til at være med til at skabe kontakt.

 

Se også ny udstilling

Har man ikke de spirituelle evner og lyster, kan man alligevel gå på jagt efter genkomster i de historiske rammer på Mosede Fort denne aften.

Du kan nemlig være blandt de første til at teste en pilotudgave af museets mobilspil ”Kampen om maden”, som er baseret på at fange fortiden via teknologien augmentet reality.

Med en mobiltelefon i hånden guides man rundt på fortets arealer for at fange genkomster, der har vigtige beskeder til nutiden.

 

Aftenåbent fra klokken 11 – 20.

Som noget nyt er det muligt at besøge museet om aftenen henover vinteren. Museet har denne torsdag den 6. februar åbent hele dagen fra klokken 11-20.

Har du endnu ikke set den meget roste udstilling ”På kanten af krig” på Mosede Fort, et det gratis at gå med på rundvisningen, når entréen er betalt.

Da der er et begrænset antal pladser, anbefales det at købe billetter på forhånd på mosedefort.dk. Billetpriser: Foredrag – 50 kroner. Inklusive entrébillet til museet: 100 kroner.