Opbakning til kirkeskilsmisse
Omkring 50 mødte frem til mødet i Tune Menighedscenter, hvor menighedsrådet redegjorde for de muligheder en skilsmisse mellem Tune Kirke og Snoldelev åbner for

Menighedsrådsformand Mogens Slot Nielsen lagde ikke skjul på, at mens der var enstemmighed i Tune Menighedsråd i forhold til at skilles far Snoldelev, var det er ”flertal” af menighedsrådet i Snoldelev, der havde nikket ja til ideen.
Betænkeligheden i Snoldelev ved adskillelsen er først og fremmest risikoen for at ende som ”lejlighedskirke”, der kun anvendes ved eksempelvis bryllupper, begravelser og barnedåb, og desuden giver udsigten til ikke at have egen præst i præstegården også bekymringer.

Faldende medlemstal i Folkekirken i Tune
Henrik Bundgaard Nielsen, der er repræsentant for Kirkefondet, har lavet en analyse af mulighederne for de to kirkers fremtid, og han gennemgik en lang række faktorer, der spiller ind, herunder nogle befolkningsanalyser.
Det viser blandt andet, at antallet af medlemmer af folkekirken i Tune er faldende. Ikke så meget i faktiske tal, men klart i andel af Tuneborgerne.
Befolkningstallet i Tune var 1, januar 2000 5.303, hvoraf 4.789 var medlemmer af folkekirken svarende til 90,3 procent.
Indbyggertallet var 19 år senere, 1. januar 2019, 5.582 Tuneborgere, hvoraf 4756 var medlemmer i Folkekirken svarende til 85,2 procent.
Især færre medlemmer i de yngre årgange
Tallene viser også, at det især er medlemsprocenten i de yngste årgange, der er faldende. Det dækker dels over børn, der ikke bliver døbt, fordi forældrene vil lade dem selv vælge, når de bliver ældre – eventuelt når konfirmationsalderen – og dels at færre er interesserede i en kirkelig handlig i forbindelse med navngivningen.
Faldet er størst i aldersgruppen 25-44 år, hvor der har været kørt en meget målrettet kampagne far Ateistisk Selskab for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken.
Til gengæld viser tallene også, at der er nogle, der når alderen begynder at trykke, igen melder sig ind i folkekirken.
Fordele ved adskillelse
Analysen fra Kirkefondet påpegede desuden, at set fra Tunes side vil der være en række fordele ved en adskillelse:
– Dels den bureaukratiske, hvor man undgår problematik omkring to forskellige provstier
– Det er enklere for Tune, der opnår bedre kontrol over egne ressourcer.
– Kirken i Tune kan markedsføres mere lokalt
– Tune får mere præstetid og dermed flere muligheder for lokale initiativer
– Det mest naturlige i forlængelse af den forrige kommunalreform.

Hvad sker der nu?
Hvad det hele ender med, afhænger nu af biskoppen i Roskilde, der faktisk helt egenhændigt kan bestemme, hvad udfaldet skal være.
Men det forventes, også ifølge provsten, der var til stede ved mødet, at biskoppen vil følge indstillingen fra de to menighedsråd, og dermed vil menighedsrådsvalget 15. september i år samtidig markere den endelige adskillelse mellem de to menigheder.