Tune

Keld og Hilda satte endnu en gang fuld turbo på stemningen i Borgerhuset

Der var totalt udsolgt i Borgerhuset, og omkring 115 Tuneborgere havde en festlig aften i selskab med Keld og Hilda Heick, der aldrig har lagt skjul på, at deres årlige optræden i Tune er et af årets højdepunkter, som de ser hen til.

 

De fremmødte fik efter indtag af æbleskiver og julegløgg et par festlige timer med et hav af både de kendte ”Heick-numre”, men også julesange og andre prøver på den danske sangskat, herunder for første gang et Kim Larsen potpourri.

 

Læs i TunePostens julenummer vores helt eget interview med de to populære kunstnere, der for Kelds vedkommende har rejst landet tyndt i 58 år og med Hilda de 38 af dem.

 

Få her også historien om, at Keld sammen med The Donkeys var meget tæt ved at stoppe og gøre deres uddannelser færdige, da de pludselig som et lyn fra en klar himmel fik kæmpe hittet ”Ved Landsbyens Gadekær”.

Og vi behøver vel ikke fortælle, at Keld og Hilda allerede har aftalt med Tune Borgerhus, at de kommer igen næste år.