Tune

Grusgravning ved Tune er havnet på miljøministerens bord

Venstres miljøordfører Jacob Jensen forstår Tuneborgernes bekymringer, og han er blandt andet forbavset over, at der udpeges et området til grusgravning, der er udpeget som af kulturhistorisk værdi,

Der har været gang i styregruppen for ”Nej til grusgrav i Tune” med møder på Christiansborg, Greve Rådhus og senest et møde med Venstres miljøordfører i Folketinget Jacob Jensen sammen næstformanden for udvalget i Region Sjælland, der har med udpegning af grusgravningsområder at gøre, Jens Ravn.

Det var Venstres folketingsmedlem fra Greve, Morten Dahlin, der havde skabt kontakten til de to politikere, der begge var meget positive i forhold til Tuneborgernes bekymringer omkring grusgravning meget tæt ved byen.

Politikerne fortalte samtidig, at Greves Kommunes borgmester, Pernille Beckmann, har været meget aktiv i sagen, og har sørget for at informere de rette kollegaer i både Region Sjælland og i Folketinget

Forstår borgernes bekymringer

De to politikere foreslog blandt andet et borgermøde i løbet af foråret, der kan informere alle beboerne i Tune om, hvad etableringen af en grusgrav betydet for ikke bare den gamle bydel, men for hele byen.

TunePosten har talt med Jacob Jensen, der godt forstår Tuneborgernes bekymringer, og han er blandt andet forbavset over, at der udpeges et området til grusgravning, der er udpeget som af kulturhistorisk værdi, og han mener, at der børe være krav om en vis afstand – måske 500 meter – til byzone og skole. Desuden skal udkørsel fra et eventuelt graveområde placeres så øde som muligt – eventuelt op ad lufthavnen.

Kontakt med miljøministeren

Jacob Jensen forstår også bekymringen over risikoen for at der skal graves grus så tæt ved skolen, daginstitutioner og ikke mindst hele idrætsområdet:

– Det var et meget spændende møde med de aktive borgere fra Tune, og jeg er ikke i tvivl om, at både Jens Ravn og jeg som politikere har fået noget at tænke over. Jeg har faktisk allerede rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen, som ikke bare har betydning for Tune, men også for udpegningen af potentielle grusgravningsområder generelt, siger Jacob Jensen til TunePosten.

Et stort arbejde

Styringsgruppen har siden det første møde ”på Krogen” lavet et meget stort arbejde for at sætte sig ind i så mange detaljer omkring sagen som muligt, og det har givet anledning til mange væsentliuge spørgsmplk:

– Hvor ligger vandressourcerne til Tune Vandværk?

– Hvor ligger fortidsminderne som Tunestillingen og gravhøjen Karlshøj?

– Hvor ligger de fem §3 vandhuller?

– Hvor ligger de fredede jord- og stendiger?

– Hvor ligger det naturhistoriske bevaringsværdige område?

– Hvor ligger Forten?

430 underskrifter

De har også måttet sætte sig ind i lovgivningen på området, forureningen fra Roskilde Lufthavn og vindforholdene omkring denne og ikke mindst finde ud af, hvordan man agerer på den politiske bane i forhold til Byrådet, Region Sjælland og Folketinget.

De har også lavet en underskriftsindsamling, hvor der indtil nu er indsamlet 430 underskrifter mod en grusgrav i Tune, og de har haft kontakter til Danmarks Naturfredningsforening, Greve Museum og Museum Sydøstdanmark.

De har skullet finde jord- og stendiger, som kan føres 2000 år tilbage i tiden og en række andre historiske mindesmærker.

 

DU kan stadig bidrage til indsamlingen af underskrifter mod grusgravning ved Tune ved at gå ind på nedenstående link

https://www.skrivunder.net/nej_til_grusgrav_i_tune?fbclid=IwAR0LIGVTvefCuio3m__JWgZtffSL5I6o1bQVxNaN21bDdcudfWi0sQkc0tE