Stor lokal virksomhed konkurs
Skifteretten i Roskilde taget Moestrup Alufacader ApS under konkursbehandling
Ifølge statstidende er den lokale Tunevirksomhed Moestrup Alufacader under konkurs. Virksomheden, der ligger i Industrilunden, er ifølge ejer og direktør Niels Moestrup gået konkurs grundet ”dårlige sager og manglende kundebetaling”.

Han oplyser over for Licitationen, at fire store kunder i alt ikke har betalt regninger for 2,5 millioner kroner.
Det menes dog, at der er mulighed for, at der er købere til den konkursramte virksomhed, der har cirka 25 arbejdspladser, og at arbejdspladserne dermed måske kan reddes.