Kommunens byggesagsgebyrer er i den dyre ende

Skal man bygge til eller foretage andet ved sin bolig, der kræver bygetilladelse, kan det blive en dyr affære alene at få den skriftlige tilladelse.

Det er nemlig alene kommunens forvaltning, der afgør, hvor lang tid, der er anvendt, og timeprisen for den søgte ydelse er tårnhøj.
Tidligere var det ganske almindeligt, hvis kommunalpolitikerne i en sen nattetime under budgetforhandlingerne manglede nogle millioner kroner, at de skruede lidt op for byggesagsgebyrerne.
Det på trods af, at gebyrerne KUN måtte dække udgifterne til selve sagsbehandlingen. Det var altså ikke noget, kommunerne måtte tjene på. Det gjorde de så alligevel.

Forbrugt tid til byggesagsbehandlingen
Men det er der sat en stopper for, og i dag skal kommunerne kunne godtgøre, hvad de bruger af tid på de enkelte sager – i hvert fald må de IKKE opkræve mere, end det koster at foretage byggesagsbehandlingen.
Ifølge reglerne kan gebyrer opkræves efter ”forbrugt tid til sagsbehandlingen”, som fast gebyr på 1.048 kroner pr. byggesag, eller den enkelte kommune kan vælge slet ikke at opkræve gebyrer.
Det har kaldt på kommunernes og deres forvaltningernes økonomiske kreativitet, og i det seneste budget koster byggesagsgebyret i Greve Kommune pr. time 706 kroner for alle byggesager.

Store forskelle
I 2019 opkræves der 659 kroner pr. time, så der er tale om en stigning på 7,1 procent – LANGT over pristallet – men med den begrundelse, at ”timeprisen stiger primært som følge af øgede it-udgifter”. Der er i Greve Kommune budgetteret med en indtægt på 1,4 millioner kroner.
I 2018 var den laveste timepris i landets kommuner for behandling af en byggesag 300 kroner, mens den dyreste kommune kræver over tre gange så meget med 937 kroner i timen. 22 kommuner sagsbehandler derimod sagerne uden beregning.
I Solrød er prisen 604 kroner i timen