Brandvæsen rykkede ud til brand i gryde
Tirsdag den 8. oktober lidt før 17.30 rykkede brandvæsen og politi – efter et alarmopkald om kraftig røgudvikling fra en villa – ud til Nørregade i Tune.
En kvindelig nabo havde opdaget røgen og havde råbt efter beboeren, som var kommet søvndrukken ud fra huset.
Branden medførte kraftig røgudvikling i stueplanen, hvor brandvæsnet fik slukket ilden omkring en gryde på et tændt komfur.
Beboeren var påvirket af spiritus og var faldet i søvn, så han ikke kunne holde gryden på det tændte komfur under opsyn. Da han havde indåndet en del røg, blev han bragt til skadestuen til kontrol for eventuel røgforgiftning.
Politiet har optaget rapport om branden for at kunne vurdere, om der kan være grundlag for en bøde til den pågældende beboer for uagtsomhed ved madlavningen.
DanB