Pas på ved P-pladser i Hedeland

Der var søndag 2 tyverier med indbrud i biler på p-pladser i Hedeland. Det ene skete søndag i tidsrummet 16.30-17.00, hvor ruden i venstre side var blevet knust, og køretøjet var gennemrodet. Der blev stjålet cirka 100 kroner i kontanter og et par solbriller.

Det andet indbrud skete i tidsrummet 17.00-17.15, hvor der ligeledes blev knust en rude, men der var umiddelbart ikke tegn på, at tyven havde fået noget med sig.